Argentina producerer ligeså meget vin som USA og er den største vinproducent i Sydamerika og den 5.-6. største vinproducent i verden. Samtidig har Argentina et af verdens højeste vinforbrug pr. indbygger. Statistisk er Argentina således et vigtigt land, men langt størstedelen af argentinsk vin drikkes i hjemlandet og kun en lille (bedre) del eksporteres. Eksporten er dog kraftigt stigende.
Der har eksisteret vinmarker i Argentina siden midten af det 16. århundrede. Mange af de oprindelige vinstokke blev bragt til landet af italienske immigranter. Størstedelen af produktionen er koncentreret om lokale druer som Criolla og Cereza - disse vine bliver drukket lokalt i Argentina og udgør omkring halvdelen af produktionen.
Den vigtigste røde drue til de bedre vine er Malbec, men også Barbera, Tempranillo, Cabernet Sauvignon, Syrah og Pinot Noir giver gode vine.
Argentinas vinområder ligger især i den indre del af landet. Vinmarkerne ligger højt, men er meget varme om dagen, kolde om natten og fuldstændig tørre. Floder fra Andesbjergene leverer vand til overrisling af markerne.
Det kendteste distrikt er nok Mendoza. Der ud over findes også San Juan og La Rioja.
Smagslisten: (klik på navnet på vinen for at gå til vurdering)