Quick Links:
Navigation
Forside
Foreningen
Medlemmer
Bestyrelsen
Vedtægter
Dagsorden/Referater
Fotoalbum
Videoer
Smagsnoter
Foreningens vinkort
Kontakt vinforeningen
Links
Artikler
Downloads
Søg
Referat d. 16.07.2016
Vin & Reklame sponsor
Skagenferien.dk
Tøjsponsor
Table 'renoholm_wine.fusion_winecomments' doesn't exist
Vinrejse til Portugal september 2013
Dagbog vinrejse til Portugal

Søndag d. 15. sept.

Mødtes ved Jette og Kurt kl 08:15, og afgang til Billund lufthavn. Fløj fra Billund ca. 11:10 og ankom til Frankfurt ca.12:15. I transit og fløj videre fra Frankfurt kl. 13:25. Ankom til Lissabon ca. 15:10 portugisisk tid.

Efter en kvik bagagemodtagelse skulle vor Mercedes Vito afhentes, hvilket samlet tog ca. 1½ time. Så pakke bilen og afsted mod Leira, Hotel Eurosol. De tre chauffører tog en deltur hver – og en dummebøde blev det såmænd også til! Efter lidt kørsel i Leira by, skal vi kalde det for sight seeing? Fandt vi vort hotel. Fint hotel hvor vi indtog vor længe ventede første glas rødvin fra Duoro området. Udmærket mad i øvrigt og to rigtig gode vine dertil. Så var det bare g'nat – en ny dag truede.

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 1."

Mandag d. 16. sept.

Alle var tidligt oppe, til morgenmad, med en fantastisk udsigt over Leira. (morgenmads restauranten beliggende på 8. etage!). Aftalt afgang kl. 10:30 mod vor bolig ved Ancede, blev overholdt med god margen.

Med Erik som chauffør (senere på aftenen kåret som dagens bedste) gik turen mod Figuera da Foz, for at få et glimt af Atlanterhavet. Derefter kørte vi flg. Rute, Aveiro, Viseu og Lamego. Bilen blev parkeret i Lamego, hvor vi indtog vor frokost i en lille og meget lokal restaurant. Det var med livet som indsats, da huset set udefra, kunne falde sammen når som helst….

Efter en god lokal frokost blev der handlet ind til ”hytten” inkl. rødvin i et, for den kommende aften, passende kvantum . Fra supermarkedet gik turen til Peso Da Regua, hvor vi tog en lille afstikker op ad Duoro floden (ikke planlagt), for derefter, at sætte den endelige kurs mod Cottage Vistra Allegre (herefter kaldet ”hytten”). Fra Peso Da Regua førte vor chauffør os langs Duoro floden, så godt det nu lod sig gøre, til ”hytten”. Og hvilken bolig, alle blev straks totalt begejstrede over hele huset men ikke mindst den fantastiske beliggenhed!

Huset indeholder 3 separate soveværelser med egne badeværelser, en kæmpe stue med køkken og bar! Der er terrasser i begge plan, den nedre dog med udendørs køkken med vask, grill og ovn samt en rigtig hyggelig udendørs spiseplads. Udsigten over Duoro floden er uovertruffen!

Dagen blev sluttet af med ost og rødvin på terrassen – ingen gik sultne eller rødvinshungrende i seng . Vi går en ny dag i møde, som skal bruges til afslapning, en lille tur i lokalområdet og bare nyde vor ”hytte”!

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 2."

Tirsdag d. 17. sept.

Der kom liv i ”hytten” stille og roligt fra kl. 7. Jette var først på terrassen med en kop kaffe. Nogle stykker af os oplevede en fantastisk solopgang!

ca. 11:30 forlod en styrke på 5 mand vores ”hytte” for at gå i Eriks løbe-fodspor og udforske de nærmeste lokaliteter til fods. Anslået en tur på ca. 3 km. Frem og tilbage i kuperet terræn. Vel tilbage i ”hytten” var der dømt en let frokost og alm. hvile. Kl. 14:05 var der afgang for at købe ind og evt. besøge en vingård. Undervejs, efter en flot tur i bjergene, mødte vi en lille bod med frugt og grønt, hvor der blev købt lidt ind til aftenens menu. Derefter videre til Amarente, hvor det store indkøb blev gjort i Intermarche.

På vejen hjem faldt vi ind på en lille lokal vingård Quinta de Ferro, hvor vi smagte deres mousserende vine, en rødvin og deres Champagne. Et lille glas lokal Brandy blev også smagt. Herefter var det så bare hjemover og i gang med aftenens dinner. Vi spiste gode bøffer og kylling med grøn salat, bagte kartofler og brød. Dertil naturligvis et passende antal udvalgte vine!

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 3."

Onsdag d. 18. sept.

8:30 afgang til stationen og med tog til Porto. Kom i god tid, så vi også kunne nå en kop kaffe på ”jernbanerestauranten” inden vi skulle med toget. Turen ind til Porto tog ca. 1:10 time, men ikke ret meget langs floden - øv. Vel ankommet til Porto gik der lidt tid med at komme til den sidste station, inden vi kom ned til Dourofloden ved Dom Luis broen. Gik derefter til Igreja de Sao Francisco kirken, som var eventyrlig flot, med sine 200 kg bladguld og imponerende træskærearbejder. Tiden gik og vi måtte derfor blive mere effektive, hvorfor resten af Portos seværdigheder vi ville se foregik med taxa. 1. stop blev Grahams Portvinshus, hvor det lykkedes Kurt at få aftalen i stand med Caroline, hun var dog til frokost – så hvorfor ikke selv gå til frokost i Grahams restaurant... Og hvilken fantastisk frokostmenu!! Super mad med gode vine, inkl. en god velkomstdrink på hvid portvin med tonic. Derefter var der en guidet tur med en af deres engelsktalende guider med efterfølgende smagning af Tawny portvine. Under smagningen stødte Caroline til os og fortalte om portvin og besvarede vore spørgsmål – det var meget informativt! Afslutningsvis blev der handlet lidt i deres shop.

Caroline bestilte to taxaer og turen gik så ind til Livraria Lello ”Harry Potter land” som vi nåede at kigge igennem mens taxaerne ventede på os. Efter Lello var det bare tilbage til stationen, hvor vi igen nåede en kop kaffe på en lokal kaffebar inden vi fandt vort tog til hjemturen.

Vel hjemme igen, kom turen til en gang ost/pålæg mv. og naturligvis vin i afstemt mængde. Hvor morgendagens program blev fastlagt så godt som muligt.

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 4."

Torsdag d. 19. september.

Efter morgenmaden og et toiletcrash, afgik ”bussen” ca. 9:45 mod Regua for at tage en båd derfra til Pinhao. Det kunne hurtigt konstateres at en sejlads ville blive noget dyr og vare hele dagen…. Muligheden for at tage et tog blev undersøgt, men fravalgt pga. de få afgange mod Pinhao, og retur naturligvis. Bilen blev taget i brug igen og kursen sat mod Pinhao.

Vel ankommet til Pinhao, efter en flot tur langs Duoro flodens venstre side. Blev formiddagskaffe, is mv. indtaget på en lille kaffebar. Derefter blev stationen i Pinhao besøgt, på et tidspunkt kåret til den smukkeste i Portugal! Fantastisk flotte kakler som hver især fortalte en historie. Der blev også kigget på diverse ting lavet i kork bla. Hatte, tasker punge osv. vi blev enige om at finde Tua, hvilket var noget af en udfordring som endte lykkeligt 

Indtil vi kom retur til Regua kan turen kun beskrives som fantastisk smuk og reelt ubeskrivelig - det skal opleves for at få de rette indtryk. Turen gik op i bjergene til S Joao da Pesqueria hvor vi indtog en stor lokal frokost (der blev ikke spist op), på en restaurant uden spisekort og kun med 2 retter at vælge imellem – men godt var det. Efter frokost fortsatte vi ad flg. Rute: Carrazeda de Ansiaes, Alijo, Tua og tilbage til Pinhao. Der blev handlet ind i Alijo og et stop i Tua blev det også til. En lidt westernpræget by i øvrigt.

Fra trafikkaos i Pinhao gik turen hjem igen via Regua. Vel hjemkommet blev slappet lidt indtil vi ”måtte” i gang med en vellavet velkomstdrink, Fine white tawny port og tonic med is og ”stjålen” lime fra en lokal have . Derefter indtog vi en hvid mousserende vin fra Ferro, samt nogle flasker rødvin til Jettes vidunderlige pasta med kødsovs, hvortil der også blev serveret en tomatsalat og brød. Efter de sidste flasker var tømt gik alle tilfredse i seng. En ny dag venter i afslapningens tegn!

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 5."

Fredag d. 20. september.

Ren afslapning, dog havde først Erik krudt i en vis legemsdel og gik på ”hiking” ned til den nærmeste station over stok og sten. Efter kontakt med den glade vandringsmand besluttede Annette og Reno at gøre Erik med selskab på en kort tur med båd over Duoro floden. De tog dog bilen til stationen. Inden da havde Annette nået at slå dej op til et hjemmebagt rugbrød, som kom i ovnen, når alle 3 var retur fra sejladsen.

Midt på eftermiddagen blev en let frokost indtaget – køleskabet skal jo ryddes så nogenlunde inden afrejse lørdag formiddag. Friskertid blev fastsat til kl. 17:00 – det bliver Champagne i dagens anledning (måske fordi der er 3 flasker ???)

kl. 16 blev det så forberedende rose tid og maden begyndte så småt at blive forberedt. kl. 17:00 sharp blev Champagnen serveret af suppleanten, et job han havde glædet sig umådeligt til. Ganske udmærket Champagne i øvrigt.

Indtil kl. 19 hvor maden skulle serveres, blev der gjort kål på et par flasker vin mere, bla hvidvin og et par flasker rødvin. Som aftalt blev maden serveret kl. 19:00. aftenens menu bestod af kalvesteg med bagte kartofler, en lækker varm salat, brokkolisalat og dressing/smør til kartoflerne. Dertil naturligvis et passende antal flasker rødvin. Til den efterfølgende kaffe blev den sidste hvide portvin konsumeret. Derefter var det så godnat, så vi er friske til turen til Lissabon lørdag.

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 6."

Lørdag d. 21. september.

Der var liv i huset lige inden den sidste solopgang som kunne iagttages fra vor residens ved Douro floden. Morgenmaden blev indtaget pø om pø. Inden vi forlod ”hytten” så vi to vandflyvere, tanke deres pontoner op til brandslukning i bjergene. Imponerende at se de to fly komme langs floden, lande, tanke og starte igen i en lang bevægelse.

Ca. 09:20 var der så afgang mod Lissabon. ca. 380 km skal vi køre inden vi er fremme ca. kl. 14:30. frokosten blev indtaget på en motorvejscafe ca. 90 km. Nord for Lissabon. Vi ankom til Lissabon Airport ca 14:20. Bilen blev afleveret meget hurtigt og så afsted i en stor taxa til Hotel Mundial.

På hotellet fik vi så at vide at der var overbooket og som kompensation fik vi en nat på VIP Grand som skulle være et 5 stjernet hotel, transport til og fra blev også betalt for os. Men det nye hotel levede overhovedet ikke op til sine mange stjerner. Kurt kontaktede Fillipe på Mundial og beklagede sig over vor situation. Det ville det blive kigget på når vi kom dagen efter igen. Vi gemte alle regninger små som store, og måtte så få det bedste ud af det.

Vi tog ind til en restaurant kaldet Nectar Winebar hvor vi fik en dejlig mad til aften. Naturligvis nogle gode rødvine dertil. Det var til gengæld meget lokalt og vellykket.

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 7."

Søndag d. 22. september.

Vi mødtes til korgenmad kl. 08:30 hvor slagplanen blev lagt for dagen. ca. 09:45 afgik vi med 2 taxaer til Mundial. Blev vel modtaget og de betalte alt vi havde regninger på fra dagen før. Vi kunne dog ikke få vore værelser før ca. 12:30. Annette og Reno blev på hotellet og fik værelse kl 11:15. resten gik en tur i nærområdet for bla. at få frokost.

kl.13:30 tog vi på ca 4:30 timers guided tour, med hovedvægt på at besøge Belem. Vi så karetmuseet, klosteret hvor bla. Vasco da Gama ligger begravet, Belem tårnet og monumentet for de opdagelsesrejsende. Derefter blev turen sluttet af i centrum af Lissabon hvor vi så noget af den gamle bydel. Vi blev sat af på torvet tæt på vort hotel.

19:30 mødtes vi til middagen, som var med i opholdet, i hotellets restaurant på 8. sal. Hvor vi fik en rigtig god middag med i alt 4 retter og vine dertil. Det var perfekt! Efter middagen blev det så til en drink på Rooftop Bar inden alle gik til køjs.

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 8."

Mandag d. 23. september.

Dagen er til fri disposition. eneste aftale er at vi mødes, til friskertid kl. 17.

Kl. 17 mødtes vi på pladsen foran hotellet hvor Champagnen blev indtaget, sammen med lidt chips og nødder.

Kl. 18 gik vi op området ved borgen for at få vort sidste menu i Lissabon, inden det gik hjemad igen dagen efter.

Kurt havde fået anbefalet et spisested (NAVN MANGLER) som vi ville spise på. Men - men der var totalt booket op pga. et specialarrangement. Vi gik videre og blev prajet af en restauratør som vi ”uheldigvis” gik med ind på hans spisested. Da vi så menukortet og vinlisten stod det hurtigt klart at vi nok skulle se at komme ud af denne kattepine på en god måde – vi ville ikke spise dette sted. Vor formand fandt ud af at deres fisk ikke var frisk men lå i fryseren, så hvorfor ikke – når nu vi ville have frisk fisk. Vi betalte for 2 fl. Vin og gik igen. Erik gik lige ind på det første sted igen, da det nu så ud til at arrangementet var slut – og lykken tilsmilede os. Vi fik bord og en fantastisk betjening og menu. Så det endte alligevel rigtig godt.

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 9."

Tirsdag d. 24. september.

Op kl. lort for at være i lufthavnen ca. 05:00 i en taxa. Vort fly afgik ca. 07:15 og vi landede planmæssigt i Frankfurt for at skifte til vort sidste fly til Billund. Alt klappede bare – men hvor er Frankfurt lufthavn enorm. Vi så indtil flere Airbus A380-800 = verdens største passagerfly.

Vi landede i Billund midt på eftermiddagen og kunne så vende hjem til hverdagen igen. Efter en fantastisk oplevelse i Portugal.

Portugal er et absolut gensyn værd !!

Billeder: Se vor fotoalbum "Vinrejse til Portugal september 2013 DAG 10."

Log ind
Brugernavn

Kodeord



Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Besøgende
Gæster online: 2

Brugere online: 0

Antal brugere: 6
Nyeste bruger: Formand